Betaling
Nem og sikker betaling
Så snart du kommer ind i Flexii-folden, tilmeldes du automatisk betaling med den betalingsform du vælger. Det kan være med dit betalingskort eller MobilePay. Det sikrer, at dit abonnement og evt. forbrug ud over bliver betalt, uden at du skal røre en finger. Din første opkrævning sker den dag dit abonnement aktiveres og er for de resterende dage i den pågældende måned. Næste opkrævning sker ved næste månedsskift (d. 1.), som dækker over hele næste måned.
Med Flexii slipper du for besværlige regninger. Alle betalinger foregår automatisk, uden at du skal foretage dig noget – og vi holder dig naturligvis informeret via mail om hver betaling. Opsiger du din aftale med Flexii, ophører betalingerne fra din tilmeldte betalingsform helt automatisk.
Sikkert betalingssystem
Er du tilmeldt med dit betalingskort, kan vi fortælle dig, at alle vores kortbetalinger foregår via Adyen, og alle informationer sendes krypteret (SSL-krypteret). Vi gemmer ikke dine kortoplysninger, men formidler dem direkte videre til Adyen, som sørger for at beløbet trækkes fra din konto. Udefrakommende har derfor ingen mulighed for at opsnappe dine betalingsinformationer, når de sendes fra din computer eller mobil til Flexii og videre til Adyen. Betaler du med et internationalt kreditkort, anvender Flexii 3D secure. 3D secure er en ekstra sikkerhed for dig, som bruger internationale kreditkort. Beløbet hæves fra dit kreditkort, når dine bestilte varer sendes fra Flexiis lager. Der kan aldrig trækkes et højere beløb end dét, du har godkendt ved bestilling.
Behandling af kundeoplysninger
Når du opretter dig hos Flexii, bliver dine kundeoplysninger gemt i vores database. Det drejer sig om CPR-nummer (opbevares krypteret), navn, adresse, mail og mobilnummer. Flexii har ifølge Bogføringsloven pligt til at gemme information om alle køb af varer og tjenesteydelser i 5 år. Alle oplysninger, som videregives til Flexii, opbevares sikkert og vil ikke blive viderebragt til tredjepart. Undtaget er dog, hvis Flexii af myndighederne, fx politiet, bliver pålagt at videregive oplysningerne.